Rethymnon strande

Plakias

Plakias kortPlakias er en lille ferieby, der ligger på sydkysten af Kreta, ca. 35 km syd for Rethymnon. Byen ligger i udløbet af en dal, omkranset af bjerge og frodige oliven lunde.

Stranden generelt
Hovedstranden i Plakias starter foran byen og strækker sig over en kilometer mod sydøst. Her stoppes stranden brat af bjerget Kako Mouri.

Stranden er fortrinsvis dækket af sand, men der ligger også en del sten langs stranden. Vandet har en flot turkis nuance, og selvom der ofte er mindre bølger er det generelt sikkert at bade.

Plakias strand Kreta

Langs stranden er der flere sektioner, hvor der udlejes solsenge og parasoller. Der er også faciliteter til omklædning samt brusere og toiletter.

I strandens sydøstlige ende, længst væk fra byen, har der i årevis været en uofficiel sektion for naturister.

Børnevenlighed
Stranden i Plakias er stor, og der er god plads til at lege. Det er normalt også muligt at finde et område til boldspil. Er der bølger, så er det vigtigt at der holdes øje med børnene, når de bader.

Plakias strand

Vandsportsaktiviteter
Der tilbydes ingen vandsportaktiviteter, men der er gode snorklemuligheder ved klipperne i strandens sydøstlige ende. Pas dog på de sorte søpindsvin, der kan sidde på klippene.

Restauranter ved stranden
Stranden ligger parallelt med byens hovedgade, og på den anden side af gaden ligger der et godt udvalg af restauranter.

Plakias restaurant

Feriebyen Plakias
Plakias er en dejlig afslappet ferieby, der hverken er for stor eller for lille. Byen har de butikker og supermarkeder som feriegæsterne har brug for.

Der er også et godt udvalg af caféer, restauranter og små barer. Hotellerne er overvejende små og familiedrevne, men Alianthos Garden Hotel er et flot større hotel meget tæt på stranden. Det kan varmt anbefales, og er ifølge brugerne på Tripadvisor det bedste hotel i byen.

Plakias Kreta

Der ligger andre gode strande i nærheden af Plakias, for eksempel Damnoni, Ammoudi og Shinaria et par kilometer mod øst.


Plakias kort

Related Articles

Back to top button