svnbendeda
  • Istro

  • Istro

  • Istro

  • Istro

Voulisma strand – Istro

Istro, eller Istron, er en lille by i den vestlige del af Kreta. Byen ligger 12 kilometer syd for Agios Nikolaos, mens den mindre by Pacheia Ammos ligger 7 kilometer mod øst.

Stranden generelt
Istro ligger inde i en utrolig flot bugt med tre strande. Bugten er meget kendt for sit flotte turkise vand, og har gennem tiderne været brugt på mange postkort fra Kreta.

Hovedstranden i Istro er Voulisma, der ligger i byens østlige udkant. En flot sandstrand, der netop på grund af sit fine gyldne sand også har fået tilnavnet ”golden beach”. Vandet er lavt, normalt roligt og har smukke turkise nuancer.

På stranden udlejes der solsenge og parasoller, ligesom der er tilgang til brusere og et toilet. I højsæsonen er stranden overvåget af en livredder. Parkering sker gratis på strandens egen parkeringsplads.

Børnevenlighed
Der er ikke så meget plads at lege på, men vandet er lavt og normalt roligt, så alt i alt en børnevenlig strand.

Vandsportsaktiviteter
I højsæsonen er der vandsportsaktiviteter ved hovedstranden, men ikke nødvendigvis hver dag. Gode svømmere bør ikke snyde sig selv for en svømmetur i denne vidunderlige bugt.

Restauranter ved stranden
Ved nedgangen til stranden ligger der en hyggelig strandcafé med unik udsigt over bugten. Det er også muligt at købe forfriskninger med ned til stranden.

Feriebyen Istro
Istro er en meget afslappet ferieby, og meget tyder på at det forbliver sådan. Flere arkæologiske fund i området har nemlig resulteret i forholdsvis strenge restriktioner for videre udbygning.

Byen har et godt udvalg af restauranter, caféer og barer. De to bedste restauranter er Taverna Kavos og Meraki, der begge serverer lækre retter fra middelhavsområdet. Byen har også enkelte turistbutikker, et bageri og en håndfuld mini-supermarkeder.

Der er 15-20 hoteller i byen, men langt de fleste er mindre lejlighedshoteller. De to største hoteller ligger tæt på stranden og har udsigt over bugten. Et af dem er det 4-stjernede Mistral Mare.

Istro kort
Hovedstranden ses længst inde i bugten, og mod venstre ses byen Istro. De to andre strande ligger på hver sin side af Voulisma.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

*